Historisk tidsskriftDen Danske Forening, 1870 Ser. 4, v. 5-ser. 8, v. 6; ser. 9, v. 7 include Fortegnelse over historisk litteratur vedr©ırende Danmarks historie (varies slightly) 1875-19 . |
Muita painoksia - Näytä kaikki
Yleiset termit ja lausekkeet
Adalbert aldeles alleene Arbeide Bedste Bernstorff bestemt Bestushew bispedømmet blive Brev Carl af Hessen Catharine Danmark Deel derfor derom Edda Elliot Elskeligste Ven endog erkebispedømmet finde Fordeel Forhold Frankerige føler følge første faae gamle Gesandt give giøre Glæde gode Grund Gustav gaae Hamborg Harald Hårfagers havt hende Hessen-Homburg Hierte Historisk Tidssk Hoihed holde Høegh-Guldberg Høivelbaarenhed Haab igien imidlertid Island Jessen kand Keiserinden kenninger Keyser kiender Kiere Kiereste Ven kirke Kjøbenhavn Kongen Krig Kronprints lade land ligesom ligesaa lykkelig længe Magt Marskalk Maurer meere Minto maae maatte Norden nordiske Norge norske Naade Obotriternes Panin paven Petersborg Polen politiske Poniatowsky Preussen qu'il Regering Rusland russiske sande Schack Scheffer See Ostens Depesche sidste Siel skee Staten stedse Storfyrsten Storfyrstinden strax staaer svenske Sverige Sveriges synes særlig saadan saae saaledes Traktaten troe tænke veed Venskab vigtige vise vist Værd Ædle Ven ældre Edda ærbødigste Tiener Ønsker Østersøen Aarhuus
Suositut otteet
Sivu 161 - ... Svæk dem ikke (thi du har kun faa) ved at adsprede dem, og allerhelst ved at adsprede dem til Udsiderne. Kjøbeuhavn er Statens Middelpunkt. Anvendelsen er let. Men det er mærkeligt, at, om Regenten anvender behørigen l Million i Hovedstaden, skal den i Told, Consumption, Skatter give ham 20 pc Gjor han det samme i Holstein, skal den ikke bære 2 a 3 pc, og i det øvrige Danmark ikke 5 til 6 pc
Sivu 777 - Guncellinum, quod nuper a Saxonibus in potestatem redactum jus et formam civitatis acceperat — j.
Sivu 737 - Med sin heje dannelse og sin rigt udstyrede personlighed greb han ind i begivenhedernes gang, dreven af ærgærrighed og lyst til at handle, beåndet af tidens ideer, men uden at have hengivet sig til nogen af dem med den inderlighed, der ene er istand til at adle et sådant menneskeliv. Hvor skånsomt man end vil...
Sivu 714 - Bremen giver derfor enten et unøjagtigt referat af den ægte bulle, hvad der er det rimeligste, eller han har kun kendt den i en forvansket skikkelse (dog mindre forvansket end den nu foreligger), når...
Sivu 181 - Pligter, lære at læse vel, og at blive kiendt med Bibelen ; lære at skrive ; og ligesaa, om de skal, at regne lidet. Anden Videnskab behøve de ikke, og ere ikke tiente med. Jeg gyser her for alt videre, som vore vindige Tider have tænkt, og kun maatte fordærve alt ved.
Sivu 181 - Bønderbørnene maa lære vel deres Kristendom og deres Pligter, lære at læse vel og at blive bekjendt med Bibelen, lære at skrive og ligesaa, om de skal, at regne lidt.
Sivu 722 - Af disse to paver er det måske igen det rimeligste al tænke på den ferste der var samlidig med den virksomme erkebiskop Unvan, medens der dog også kunde gættes på den sidste der overlevede Adalberts udvælgelse et år. Om denne bulles indhold kan der selvfølgelig intet sikkert siges, men det vil dog formentlig af den samtidige historie fremgå som sandsynligt at den i alt væsenligt gik ud på det samme som det Agapitus tilstod Adeldag: at indvi bisper for de nordiske folk i pavens navn.
Sivu 774 - Adams ytringer kan da sikkert kun sluttes det ovenfor fremsatte: at de fynske bisper, ubekendt af hvilken grund, regnede den med til deres stift, medens den i virkeligheden endnu var utilgængelig for kirkens påvirkning. Helmold gentager i sin almindelige indledning om de vendiske folk Adams ord om Femern (I c. 2), uden at tilføj e noget nyt og uden at henfere den almindelige karakteristik særlig på den eller eerne i det hele.
Sivu 775 - Helmold har på et senere sted opbevaret et brev, som den ene af Niklots sønner skrev til sin broder og hvori han minder ham om, at de engang udfriede deres fader af fangenskabet i Lyneborg ved at angribe og adelægge de tyske borge (II 2).
Sivu 788 - Venderne på vor side, de gør et angreb på Tyskerne, hvad der atter bringer Henrik til at forlige sig med kongen, så de begge gør et tog mod Demmin og Volgast (817). Men at alt dette ikke kan være sket mellem bundedagene og jul kan der da ingen tvivl være om.